Akademiuddannelse
Akademiuddannelsen (AU) er en videregående voksenuddannelse. En fleksibel, kompetencegivende uddannelse på deltid.
Indholdet i uddannelsen er tilpasset erhvervslivets fremtidskrav til kompetencer inden for ledelse, administration, økonomistyring, markedsføring, kommunikation mv. Uddannelsen giver adgang til videreuddannelse på diplomniveau. Bestemte fagsammensætninger giver særlig merit til HD 2. del.
Struktur
Akademiuddannelsen kan tages som enkeltfag eller som en hel uddannelse med eller uden profil.
Når man har gennemført 4 fagmoduler, opnås titlen merkonom. Afslutter man uddannelsen med speciale og hovedprojekt, er man Akademiuddannet (AU).