Elevuddannelse rettet mod detailhandlen
Hvem er vi?
Det underviserteam i Detaildivisionen, som arbejder med elevuddannelse inden for detailhandel, gennemfører såvel undervisning af elever som efteruddannelse af salgsassistenter.
Alle undervisere har en praktisk baggrund fra detailhandlen, og har efterfølgende gennemført teoretiske efter- og videreuddannelser. Denne baggrund for underviserne sikrer en tæt sammenhæng mellem den teoretiske undervisning i skoleperioderne og den efterfølgende praktiske anvendelse af teorierne i butikken.
Hvordan gennemfører vi uddannelse af butikselever?
Vi udvikler og gennemfører uddannelse for en meget stor del af dansk detailhandel. Dette sker i tæt samarbejde med en række andre handelsskoler og tekniske skoler.
Vi fokuserer specielt meget på butikkerne og kædernes aktuelle uddannelsesbehov, og udvikler i et nært samarbejde med personaleafdelingerne en attraktiv og spændende elevuddannelse. Vi sikrer den enkelte elev en god uddannelse, som ikke kun lever op til de lovmæssige krav, men også tilgodeser de krav eleverne aktuelt stiller til en god uddannelse, f.eks. med hensyn til mulighed for personlig udvikling og karriereplanlægning på lidt længere sigt.